Historien bag Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond
Hvem var Paul Kerrn-Jespersen
Paul Kerrn-Jespersen blev født i 1894 og døde 1973. Han blev i 1923 gift med Martha Elisabeth Wilhelmina Petersen, der var født i 1891 og døde i 1968. Paul Kerrn-Jespersen blev student i 1911 og civilingeniør (bygning) i 1918. Han blev straks efter eksamen ansat i Christiani & Nielsen. Allerede i 1919 rejste han til USA, hvor han fik ansættelse i firmaet Thomsen og Binger i New York og senere i firmaet John Graham i Seattle. I 1922 var han tilbage i Danmark og indtrådte i faderens murerfirma, der under Paul Kerrn-Jespersen ledelse udviklede sig til at blive et af landets kendteste entreprenørfirmaer: A. Jespersen & Søn.
Paul Kerrn-Jespersen var stærkt aktiv i arbejdet med byggeriets rationalisering, der tog fat omkring 1950. Først var han ret skeptisk over for det nye, men da et ministerielt cirkulære i 1960 skabte sikkerhed for et marked for industrielt fremstillede bygningsdele, lagde Paul Kerrn-Jespersen al sin energi i opførelsen af fabrikken “Modulbeton” i Ølstykke. I 1969 udnævntes han til æresmedlem af entreprenørforeningen. I disse år oprettedes Byggecentrum, hvor Paul Kerrn-Jespersen var en af drivkræfterne ved skabelsen. Han blev 1956 (-67) den første formand. Han lagde megen energi og arbejdskraft i denne institutions trivsel, først under bygningen af ejendommen i Gyldenløvsgade i København, og senere ved bygning af kursusejendommen i Middelfart, til hvis opførsel han ydede en betydelig økonomisk støtte via Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond.
Han var medlem af bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut 1947-57 og af Bygningskommissionen 1940-52, formand for Indenrigsministeriets Byggeudvalg af 1951, for Civilforsvarets bygge-og anlægsarbejder, for Grønlandsministeriets anlægsudvalg 1954-61, og for komiteen for Nordisk Byggedag til 1962. I en lang årrække ydede han også en betydelig indsats for Dansk Ingeniørforening. Han var formand for Bygningsingeniørgruppen i 1934-39 og medlem af hovedbestyrelsen i perioderne 1935-41 og 1945-47. I 1960 blev han foreningens formand men trak sig allerede fra denne post i 1961 af helbredsmæssige grunde. Han var formand for bestyrelsen for Ingeniørforeningens Forlag, Teknisk Forlag i 1960-66 og for Dansk Ingeniørforenings Hus 1934-52. Endvidere var han formand for bestyrelsen for Danmarks Akvarium 1948-66. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Efter krigen købte han en gård ved Brande og sammen med den et betydeligt areal bestående af tømte brunkulslejre. Af disse skabte han ved beplantning, i samarbejde med Hedeselskabet, et pragtfuldt stykke natur. K(1) 1967.
Hvem var Anders Kerrn-Jespersen
Anders Kerrn-Jespersen var søn af Martha og Paul Kerrn-Jespersen. Han blev født i 1928 og døde i 2010. Han fik sit svendebrev som murer i 1951 og blev ingeniør fra Horsens Bygningsteknikum i 1954. Efter endt studie arbejdede han i England og USA i 1954-55 og blev herefter ansat i A. Jespersen & Søn A/S i 1955. Her blev han i 1965 underdirektør, og da Paul Kerrn-Jespersen døde i 1973, overtog han posten som administrerende direktør i firmaet – en post han varetog frem til 1979. Hans interesse lå særligt indenfor køb og salg af byggegrunde, hvilket kom A. Jespersen og Søn A/S til gavn i en række projekter, blandt andet i Københavns forstadskommuner, hvor firmaet opførte boliger og industriejendomme.
Anders Kerrn-Jespersen var et privat og nøjsomt menneske. Han holdt meget af naturen, og hans store passion var jagt, som han bedrev ved familiens naturområde omkring gården Kjærballegård ved Brande. Han var særlig i sidste del af sit liv hårdt ramt af astma, hvilket begrænsede hans udfoldelsesmuligheder betydeligt. Det fugtige danske klima og perioder med høj pollenkoncentration kunne være en plage, og astmaen medførte samtidig, at han måtte indrette sit hjem med særligt udluftningsanlæg og uden tæpper og andet, der kunne samle støv.
Anders Kerrn-Jespersen testamenterede sin formue til forskning og udvikling, der kan gøre livet lettere for astma- og allergiramte. Han ønskede især at støtte initiativer, der kan forbedre indeklimaet i boliger.